Sådan opbevarer du julens rester, så de holder sig
Julemaden bliver sjældent spist op på én aften. Der står flæskesteg, sovs, rødkål og risalamande tilbage, og meget af det smager lige så godt dagen efter. Om resterne holder sig, afgøres dog mest i timerne lige efter middagen, hvor maden skal fra bordet og ind i køleskabet. Her er de ting, der er værd at have styr på, når julemaden skal gemmes til senere.
Få maden på køl, mens den stadig er lun
Det er fristende at lade gryderne stå på komfuret, til gæsterne er gået. Men mad, der står og lumrer ved stuetemperatur, giver bakterier gode vilkår. Fødevarestyrelsen skriver, at bakterier trives bedst mellem 20 og 40 grader, og at én bakterie kan blive til 1.000 på tre timer og til en million på seks timer ved stuetemperatur.
Varm mad, du vil gemme, skal kun lige dampe af, før den kommer i køleskabet. Du behøver altså ikke vente, til den er helt kold. Læs gerne Fødevarestyrelsens råd om nedkøling
, hvis du vil have hele vejledningen.
Del store portioner op
En stor gryde sovs eller et fad med and og kartofler holder længe på varmen i midten. Del derfor store portioner op i mindre bøtter eller skåle, før de kommer på køl. Jo mindre portionen er, jo hurtigere bliver den kold hele vejen igennem, og et lavt fad køler hurtigere end en høj gryde.
Er køleskabet fyldt op efter juleindkøbene, så ryd lidt plads først. Den kolde luft skal kunne cirkulere omkring maden, og det har den svært ved i et proppet køleskab.
Hold øje med temperaturen i køleskabet
Rester fra middagen skal opbevares ved højst 5 grader. Når maden holdes så koldt, stopper de fleste bakterier med at vokse. Salmonella kan for eksempel vokse ved 8 grader, men ikke ved 5.
Temperaturen kan variere fra top til bund i køleskabet, og ofte er der koldest på de midterste hylder. Et køleskabstermometer gør det nemt at tjekke, om dit køleskab faktisk holder de 5 grader, også når det er fyldt med julemad.
Risalamanden kræver lidt ekstra omhu
Ris indeholder naturligt bakterien Bacillus cereus, som kan danne hårdføre sporer, der overlever almindelig kogning. Står risengrøden lunt for længe, kan sporerne blive til levende bakterier og danne et giftstof, der giver opkast og diarré. Derfor skal grøden køles hurtigt ned, når den er kogt.
Hæld grøden over i en skål, lad den dampe kortvarigt af, og stil den eventuelt i koldt vand eller udenfor i kulden, før den kommer i køleskabet. Flødeskum og mandler blandes først i, når grøden er kold. Ifølge Fødevarestyrelsen kan risalamande og risengrød holde sig 2-3 dage i køleskab, når grøden er kogt, kølet hurtigt ned og lavet med god hygiejne.
Varm resterne helt igennem
Når resterne skal spises igen, skal sovs, gryderetter og kød varmes, til de er rygende varme og gennemvarme. Bakterier som bacillus og clostridier kan nemlig gøre dig syg, hvis maden ikke er varmet ordentligt igennem. Rør gerne i gryden undervejs, så varmen fordeler sig, og tjek midten af retten, før du serverer den.
Varm kun den mængde op, du regner med at spise. Mad, der bliver varmet op og kølet ned flere gange, kommer flere gange igennem de temperaturer, hvor bakterierne trives.
Frys det, du ikke når at spise
Er der mere tilbage, end der bliver spist de næste par dage, er fryseren et godt sted til resten. Frys maden i portioner, så du kan tage præcis det op, du skal bruge. Skriv indhold og dato på posen eller bøtten, så du ved, hvad du finder, når du åbner fryseren i det nye år.
Med lidt planlægning i køkkenet bliver julemaden til flere gode måltider i dagene efter, uden at du skal være i tvivl om, hvorvidt resterne stadig er i orden.